Indsats for semi-drop-outs i Næstved Kommune

I Næstved Kommune handlede projektet om en elevgruppe, der gennem længere tid ikke havde modtaget undervisning. Eleverne pjækkede - (semi-drop-outs). Den manglende skolegang førte til, at elevernes indlæring blev truet. Kommunen tog initiativ til projektet; ”Udvikling af en lokal, tværfaglig aktionsmetode i forhold til semi-drop-outs”, for elever på de ældste klassetrin - 6.-9. klasse.  

Projektets formål var at få målgruppen tilbage til normalundervisningen og at give dem et kontinuerligt skoleforløb. Der skulle opbygges en praksis, hvor læreren tidligt iværksatte indsatser for denne gruppe. Næstved kommune udvalgte de skoler, der deltog i projektet. Skolerne dannede derefter team bestående af skolernes AKT lærere eller tilsvarende ressourcepersoner - i nogle tilfælde elevernes lærere, sagsbehandlere og i videst mulig omfang eleven og dennes familie.  Der blev arbejdet med at indhente information om faktorer, der påvirkede og fastholdt problemet. Og der blev iværksat støtteforløb.

Projektet var inspireret af aktionsmetoden, hvor børns læring og adfærd forstås som afhængig af de relationer, børnene indgår i.

På baggrund af 1-3 hjemmebesøg blev der udarbejdet en uformel men retningsgivende aftale om aktionsplanen. Denne metode sigtede mod at finde en åbning i kommunikationen mellem skolen, eleven og dennes familie, med henblik på at bryde de mønstre, der foranledigede skulkeproblemet.   

Log ind med KL oplysninger

KL log ind

 

Projektets refleksioner over:

Baggrund, implementering og effekt

Om hjemmesiden

KL - Weidekampsgade 10 - Postboks 3370 - 2300 København S - tlf. 33703370 - email kl@kl.dk