Besøg projekterne
Faglæs i Glostrup Kommune
Faglæs i Glostrup Kommune
Projektet er udarbejdet i samarbejde mellem Glostrup Kommune og Nationalt Videncenter for Læsning.
Der har været en styregruppe med tre konsulenter, hvoraf to er ansatte i PPR og den sidste i skoleforvaltningen, én lærer fra hver af de tre deltagende skoler samt en skoleleder. Derudover har to undervisere og forksere fra Nationalt Videnscenter for Læsning. Projektet har været et pilotprojekt, der senere skal brede sig ud til alle klasser på kommunens skoler.
Målet er at styrke den faglige læsning, skrivning og læring for alle børn i alle fag. Projektet retter sig mod klasser fra såvel indskoling, mellemtrin og udskoling. Det teoretiske udgangspunkt for projektet er pædagogisk funktionel lingvistik eller genrepædagogik, som er en sprogbaseret måde at tænke læring på. Det betyder, at man fokuserer på sprogets funktion i formidlingssituationen. Eleverne skal lære at mestre en lang række skriftlige og mundtlige genrer i skolen- ved at fokusere på hvilken funktion sproget har i sprogbrugssituationerne og i de enkelte genrer, styrkes elevernes dybdeforståelse af indholdet.
