Besøg projekterne
Den relationskompetente medarbejder i Vordingborg Kommune
Den relationsorienterede medarbejder i Vordingborg Kommune
I Vordingborg Kommune er videoprojektet ”I gode hænder” en stor succes. Her tager lærerne ansvar for deres relationskompetence og klasserumsledelse. De lader sig gerne filme for at arbejde med deres egen fagpersonlige udvikling.
Projektet, der er et støtteprojekt til LP, har fokus på lærerens relationskompetence og evne til klasserumsledelse. Efter at have beskrevet en problematik samt et ønsket mål jf. LP modellen, kommer der en videokonsulent på besøg i klassen og filmer en lektion. Herefter analyseres videoklippet ud fra 8 samspilstemaer (Hundeide, 2001). Konsulenten mødes herefter med LP teamet og gennemgår de situationer, hvor samspillet og klasserumsledelsen fungerer rigtig godt. Sådan et forløb strækker sig over 3-4 filmoptagelser og tilsvarende tilbagemeldinger. ”Det er vigtigt, at der kun fokuseres på dét, der virker”. ”Den glæde og det overskud lærerne oplever ved, at deres kompetencer anerkendes og italesættes positivt er hele drivkraften i det videre forløb”.
Projektet har været så stor en succes, at kommunen har fastansat en videokonsulent på halvtid, til at fortsætte det gode tiltag, når ”I gode hænder” formelt slutter. Projektet er i direkte tråd med den seneste forskning på skoleområdet, hvor såvel Thomas Nordahl og John Hattie dokumenterer den enorme betydning, lærerens evne til at indgå i relationer samt evne til at lede klasserummet, har for elevernes læring!