Præsentation af projektet
Satspuljeprojektet
Kommunerne har i disse år store udfordringer med at styrke almen-undervisningen. Antallet af elever i segregerede tilbud stiger. Med udviklingsprojektet "Mindre specialundervisning, styrket faglighed og øget rummelighed" har ønsket været at undersøge, hvordan det er muligt at skabe positive resultater ved anvendelse af forskellige skoleudviklingsmodeller.
Målet er at nedbringe henvisningsfrekvensen til specialundervisningen, styrke fagligheden og øge rummeligheden.
Projektet omfatter 22 kommunale delprojekter. Disse delprojekter afprøver forskellige metoder til udvikling af pædagogisk praksis, med henblik på at bibeholde så mange elever som muligt i almenundervisningen.
De 22 kommunale projekter er meget forskellig, hvad angår metode, forløb, indsats, målgruppe og størrelse. Men det overordnede formål med projekterne kan karakteriseres som en afprøvning af skoleudvikling af inklusion på tværs af henholdsvis kommunal organisering, lærerteam og elevniveau.
