UCC - en præsentation af følgeforskerne

UCC - Teori og Metodecenter (TMC) har i samarbejde med Mikael Axelsen og Jytte Vinther Andersen fra Professionsinstituttet for ledelse og organisationsudvikling (KLEO) fulgt og vejledt de 22 projekter inden for rammerne af en følgeforskning. Følgeforskningen har været ledet af forskningsleder Bo Ertmann.

 

Præsentation af TMC

Teori og Metodecentret (TMC) er en uafhængig, offentlig forskningsinstitution, som primært forsker i arbejdet med de svageste børn, unge og familier på social- og undervisningsområdet.

TMC har forestået forskningsbaserede metodeudviklingsprojekter og evalueringer i kommunale forvaltninger, regionale og landsdækkende institutioner og derigennem opnået anseelig erfaring inden for evaluering og praksisforskning. Centret arbejder ud fra et tværfagligt helhedssyn og har tradition for at have både antropologer, sociologer, psykologer og socialrådgivere med kandidatoverbygning ansat.

Præsentation af KLEO
KLEO (Kompetence, Ledelse, Evaluering og Organisationsudvikling) har gennem en årrække beskæftiget sig med kompetenceudvikling, ledelse, evaluering og organisationsudvikling inden for den offentlige sektor, særligt folkeskolen, og er en af landets største udbydere af diplomuddannelsen i ledelse.

KLEO’s særkende er bl.a. kobling af praksisudvikling, lederuddannelse og forskning inden for ledelse og organisationsudvikling. KLEO har varetaget konsultative opgaver, herunder følgeforskning, for et bredt felt af organisationer, bl.a. ministerier, interesseorganisationer, kommuner, hospitaler, skoler, dagtilbud, selvejende institutioner mv., og ud fra en vifte af tilgange: læring, styring, kvalitetsudvikling, organisationsudvikling, implementering, kommunikation, evaluering.

 

Log ind med KL oplysninger

KL log ind

Om hjemmesiden

KL - Weidekampsgade 10 - Postboks 3370 - 2300 København S - tlf. 33703370 - email kl@kl.dk