Skoleudviklingsprojektet har bidraget til, at flere børn med særlige behov kan rummes i det almene skoleforløb. Det er således lykkedes for mange af projekterne at skabe større inklusion for en stor del af målgruppen for deres projekt.
De metoder og modeller, der afprøves i det samlede skoleudviklingsprojekt, refererer på forskellig vis til et systemisk teorigrundlag. Dette kommer først og fremmest til udtryk ved, at mange af projekterne anvender samme sprogbrug med begreber som anerkendelse, relationer, konstruktion af den gode historie osv. Det gælder uanset, om de er solidt teoretisk forankrede eller om de afprøver egne nye metoder.
Projekternes referencer til et fælles teoretisk udgangspunkt vidner om, at de har vægten lagt på, at indsatsen over for elever med særlige behov må tage udgangspunkt i læringsmiljøet – dvs. de relationer, eleven er en del af. Den grundlæggende forståelse bygger på, at processer og strukturer inden for sociale fællesskaber både bidrager til inklusion og eksklusion.
Det relationelle perspektiv står stærkt i inklusionsbestræbelserne, men datamaterialet vidner også om, at det kan være svært at omsætte teorierne i praksis. Det vil sige, teorierne er ikke altid genkendelige i den pædagogiske praksis.
Med reformen af læreruddannelsen fra 2006 indgår grundlæggende specialpædagogik som noget nyt i de pædagogiske fag, og det er også blevet muligt at vælge specialpædagogik som linjefag.
For at sikre udvikling af skoleområdet er det nødvendigt, at skoleområdet og forskningen samarbejder med udgangspunkt i skolens udfordringer. En professionsforskning kan medvirke til at stille skarpt på relevante problemstillinger, stille kritiske spørgsmål til skolens selvforståelse og ikke mindst gennem undersøgelser, evalueringer osv. medvirke til, at der udvikles stadig mere evidens.
Forankres forskningen i praksisfeltet opnås, at forskningen bliver vedkommende og relevant for praksisfeltet. Det sikres samtidig, at de professionelle omkring eleven løbende opkvalificeres og får en solid teoretisk baggrundsforståelse for deres arbejde.
Også PPR har fremadrettet en ny rolle. Udover den klinisk udredende funktion og den konsultative funktion, får PPR en tredje funktion i samarbejdet med skolen. PPR har i kraft af sin faglige ekspertise og akademiske baggrund gode forudsætninger for at kunne facilitere processerne i inklusionsarbejdet. Det vil sige at være en proceskonsulentfunktion, der tilbyder lærerne rådgivning og sparring i forhold til målgruppen af elever, implementeringsprocessen og dens eventuelle faldgruber samt evaluering og effektmåling.