De mange veje - Resultater af følgeforskningen
Nye udfordringer for PPR
Nye udfordringer for PPR
Skoleudviklingsprojektet viser, at det øgede krav til skolerne om at undgå eksklusion har konsekvenser for PPR.
Lærerne efterlyser både sparring og viden omkring implementering af nye pædagogiske tiltag. De efterlyser også metoder til indhentning af viden om, hvorvidt indsatsen virker. Det drejer sig især i forhold til, om den enkelte elev føler sig socialt inkluderet i fællesskabet. Dvs. metoder til at vurdere effekt på fællesskabsniveau frem for metoder, der koncentrerer sig om individuelle faglige præstationer.
Der er derfor behov for, at PPR får en ny funktion i samarbejdet med skolen. PPR’s arbejde bliver i den situation konsultativt med vægten lagt på de miljøer, den enkelte befinder sig i. Denne opgave forudsætter såvel teoretisk som praktisk viden om børn, læring, inkluderende undervisningsmetoder mm. – en viden som PPR enten har eller skal tilegne sig.