God evalueringspraksis

Alle projekter har i den indledende fase opstillet en evalueringsplan. Ved projekternes afslutning har projekterne fulgt op på planen. Det er på det grundlag, følgeforskerne har vurderet projekternes virkning. 

Anvendte evalueringsmetoder i de 22 projekter:

• Kvalitative spørgeskemaer
• Kvantitative spørgeskemaer
• Fraværsmåling
• Faglige test/karakterer
• Interview/samtaler

Følgeforskningens analyse viser, at et vellykket dokumentationsforløb har stor betydning for inklusionsprojekters implementering og videre forløb. Hvis projekterne løbende samler op og dokumenterer resultaterne af indsatsen, kan de samtidig kvalificere og udvikle praksis i overensstemmelse med de enkelte elevers behov.

Projekterne har en udbredt opfattelse af, at den bedste dokumentation er lig med resultatmålinger med klare kvantificerbare variable. Det kommer til udtryk ved, at de tillægger simple kvantificerbare målinger størst dokumentationsværdi. Der er et stort behov på skolerne og blandt lærerne for at lære at dokumentere resultater med mere velegnede metoder.

Der er behov for en mere pragmatisk tilgang, som fastholder fokus på projekternes konkrete effekt i forhold til konkrete elever og samtidig introducerer effektmål, som er mere relevante for de enkelte projekter.

En mere realistisk tilgang til videnskabelig dokumentation på området kan inddrage kvalitative metoder, hvilke er særlig stærke i forhold til at undersøge undervisningsmiljø, kultur, sociale relationer og systemer.

Ved at gå i dybden med inklusion af få elever, hvor det ikke giver mening af tælle og udregne gennemsnit og procenter, kan projektet opnå en specifik viden om sociale processer og konkrete forhold, der styrker inklusionen. For eksempel elevers, forældres eller læreres oplevelser, som er svære at måle og opgøre i tal – særligt hvis indsatsen retter sig mod en lille gruppe.

Det er vigtigt at være opmærksom på, hvad det er for en viden, man ønsker at dokumentere, inden der vælges dokumentationsmetode.